Skip to content

Akkord

Det kan ske, at din skyldner ikke har økonomisk mulighed for at betale sine regninger, eller at vedkommende nægter af principielle årsager, selvom kravet er korrekt. I nogle tilfælde tror skyldneren måske ikke, at der vil blive taget retslige skridt i sidste ende, hvis vedkommende ikke betaler.

I disse situationer kan et akkordtilbud måske give skyldneren det sidste skub til at betale og dermed få gælden ud af verden. Et tilbud om akkord indebærer, at du giver skyldneren en rabat på gælden - fx kan du frafalde kravet om renter og gebyrer eller give en rabat på hovedstolen. En sådan rabat kan ofte dækkes af de tilskrevne renter og gebyrer.

Collectechs akkord-modul gør det let at lave et tilbud om akkord til skyldneren. Akkord-brevet forklarer præcis, hvad der skyldes, hvad gælden vil stige til, hvis der tages yderligere retslige skridt, og hvor meget skyldner sparer ved at tage imod akkord-tilbuddet. Mange skyldnere vil tage imod et sådant tilbud, enten fordi de sparer penge og dermed hurtigere kan få gælden ud af verden, eller fordi de ser tilbuddet som en lille sejr. De slipper billigere og får opfattelsen af, at du har taget et tab for at få sagen ud af verden.

Det er dog vigtigt at påpege, at selv ved relativt store rabatter vil du stadigvæk få hovedstolen hjem og ofte mere til. Det, der gives afkald på ved et akkordtilbud, er for det meste renter og gebyrer.

Hvornår er akkord tilbud bedst?

Hvis din skyldner er en privatperson, kan det være en god idé at overveje, hvornår du sender et tilbud om akkord. Det kan være en fordel at sende tilbuddet på tidspunkter, hvor skyldner typisk modtager sin løn eller på tidspunkter på året, hvor der er ekstraordinære udbetalinger, såsom udbetaling af børne- og feriepenge.

Ved at tage hensyn til disse faktorer, øger du sandsynligheden for, at skyldner har midlerne til at tage imod dit tilbud om akkord. Det kan også bidrage til at opretholde en positiv relation mellem dig og skyldner, da du viser forståelse for deres økonomiske situation.

Collectechs akkord-modul giver dig mulighed for nemt at tilpasse dine tilbud om akkord til skyldners situation, herunder at vælge det mest hensigtsmæssige tidspunkt for udsendelse af tilbuddet. På den måde kan du optimere chancen for at få gælden indbetalt og samtidig bevare et godt samarbejde med skyldner.

CollecTech ApS