Skip to content

Integration

Integrationen gør det muligt at oprette sager hurtigt og nemt ved at hente alle relevante oplysninger om skyldneren fra dit økonomisystem og gemme dem i CollecTech. Dette sparer dig for tid og besvær med at skulle indtaste de samme oplysninger flere gange. Med integrationen kan du hurtigt og nemt oprette en sag med alle de nødvendige oplysninger allerede på plads.

Læs mere om hvilken integration vi tilbyder her

Tilføj integration

Det er nemt og hurtigt at tilføje en integration til CollecTech. Du kan vælge den integration, der passer til dit økonomisystem, og følge den trin-for-trin vejledning, der er tilknyttet integrationen. CollecTech er ofte tilgængelig i økonomisystemernes markedsplads, så du kan nemt finde og installere integrationen.

Tilføj integration

Efter at integrationen er blevet tilføjet, skal du vente et par minutter, indtil dine data er hentet. Tiden det tager at hente data, afhænger af mængden af data, der skal overføres fra dit økonomisystem til CollecTech.

Filtrer dine data

Før du kan se dine data, skal du vælge nogle filtre.

Fintrer dine data

Vælg det forløb, som sagerne skal oprettes under. Det er altid muligt at skifte forløb på en sag, når den er oprettet.

Rykkere bruges, når du vil sende rykkere, som du plejer i dit økonomisystem. Her kan du vælge, hvor mange rykkere din kunde skal have fået, før den bliver hentet over i CollecTech.

Hvis I sender inkassovarsel som sidste handling, kan du krydse dette af. Så bliver den sidste rykker automatisk markeret som inkassovarsel ved oprettelse.

Bagatelgrænse for gæld og forfald betyder, hvor meget gælden skal være på, inden den bliver taget med og hvor mange dage over forfald, der skal være gået, inden du vil have den vist.

For eksempel kan du vælge, at gælden skal være over 1.000 kr., og der skal være gået 14 dage siden første gældspost, før det bliver vist.

Hent dine data

Nu er dine data klar til at blive hentet og oprettet som sager. Det er typisk en god ide at samle alle opkrævninger, rykkere og betalinger på én sag. Du kan nu gennemgå listen og sørge for, at det, du vil importere, er markeret.

Hent dine data

Når du har markeret alt korrekt, kan du vælge at importere data. Herefter vil sagerne automatisk blive oprettet, og de er nu klar til at blive håndteret.

Data der ikke kunne hentes

Data der ikke kunne hentes via integrationen, kan ende på en separat liste, hvor man manuelt kan assistere med at oprette sagerne. Det kan ske, hvis integrationen ikke kan identificere alle posteringer på en kunde i økonomisystemet.

Data der ikke kunnes hentes

Det er dog vigtigt at påpege, at systemet kun kan hente data, der er blevet oprettet og håndteret i integrationen eller økonomisystemet. Derfor bør man være opmærksom på, at eventuelle oprettelser uden for integrationen ikke vil blive hentet over i CollecTech.

I visse tilfælde kan der også være forskellige måder at bogføre på i økonomisystemet, hvilket kan påvirke, hvordan data hentes ind i CollecTech. Det kan derfor være en fordel at bogføre på en anden måde.

Bemærk også, at fakturaer, der ikke er blevet sendt til skyldner via økonomimodulet, ikke vil blive hentet over i CollecTech. Integrationen vil kun hente fakturaer, der er blevet afsendt via modulet.

Registrering i økonomisystem

Registrering af betalinger i økonomisystemet er en integreret del af CollecTech-platformen. Når du henter dine sager fra dit økonomisystem via integrationen, vil alle betalinger, du registrerer i økonomisystemet, automatisk blive overført til CollecTech. Dette betyder, at du kun behøver at godkende betalingen i CollecTech, før den registreres på den relevante sag.

Denne funktion sparer dig tid og eliminerer behovet for manuelle opdateringer af dine sager. Hvis du er i tvivl om, hvordan denne funktion fungerer, kan du altid kontakte vores supportteam for at få yderligere hjælp og vejledning.

Således kan CollecTech-platformen hjælpe dig med at styre dine sager mere effektivt og med større nøjagtighed, mens du sparer tid og reducerer risikoen for fejl og mangler.

CollecTech ApS